Om mig

Jeg er født i 1980 og oprindeligt fra Vestjylland og nu bosat i det Østjyske. Jeg er uddannet Folkeskolelærer fra Silkeborg Seminarium i 2008 og har i en årrække arbejdet inden for både den almindelige folkeskole samt inden for specialområdet, hvor jeg har erfaring i arbejdet med børn og unge med ADHD, Autisme, OCD osv.
I 2013 har jeg taget en Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- karrierevejledning på VIA University College og efterfølgende arbejdet inden for beskæftigelsesbranchen med coaching, vejledning og mentoring af ledige samt kørt individuelle samtaleforløb med  borgere med psykiske lidelser som depression, stress, angst, bipolar-lidelse, ADHD, autisme, OCD, skizofreni mm.
I 2016 er jeg uddannet certificeret ID-Psykoterapeut og medlem af Dansk Psykoterapeut Forening og modtager klienter i gode lokaler i klinik i Aarhus V, hvor jeg er del af et klinikfællesskab. I terapi hos mig kan du forvente et individuelt tilrettelagt forløb, hvor du vil møde professionalisme, nærvær, empati og evnerne til at hjælpe dig med det, du har behov for.